Special machinery build of standard components / Passion driven engineering

Robotter er en solid og holdbar investering

Udviklingen af robotløsninger er ofte en kompleks proces der involverer adskillige øvrige komponenter som eksempelvis emnereoler, palettebaner og transportører – dele som vi producerer til og benytter i vort øvrige varesortiment og således har stort kendskab til og derfor kan implementere i robotløsninger på bedste vis. Ved enhver opgave er det vigtigt for os at designe en løsning der udnytter robottens potentiale bedst muligt, så den med robotværktøjer, programmering og eventuelt en integreret specialmaskine udfører den ønskede funktion optimalt og som udgangspunkt også i en lang periode så løsningen ikke blot er en her og nu brandslukning men en solid og holdbar investering.

Se udvalgte eksempler på Unimec robotløsninger herunder. 

Case
_01

Testcelle

Vi fik til opgave at udvikle et testudstyr som vi løste på følgende måde: Et testemne placeres manuelt på en palettebane som fører emnet ind i robotcellen hvor det udfældes og placeres af robotten i en manipulator, indeholdende et
vision-system samt en stregkoderlæser. I manipulatoren afkodes testemnet samt orienteres således at robotten kan håndtere det korrekt. Robotten håndterer nu emnet i testeren og en testfunktion udføres eksempelvis; en high voltage test. Efter endt test samt godkendelse placerer robotten emnet på en anden palettebane som fører emnet ud af
robotcellen til manuel håndtering. Godkendes emnet ikke efter testen håndteres det af robotten på en transportør som fører emnet ud af robotcellen til manuel kontrol. Robotcellen er sikret med en afskærmning udført i aluminiumsprofiler.

Case
_02

Limrobot

Vor kunde havde brug for en løsning til limning og samling af emner: På 3 ens transportører føres 3 forskellige slags emner ind i robotcellen hvor de enkeltvis håndteres af en pick and place robot. Robotværktøjet opsamler emnerne og placerer dem på montagestedet i programmeret sekvens, hvor en anden scare robot påfører en 2 komponent lim og i perfekt samarbejde med den første robot, samler 3 limede emner til en enhed som placeres på en transportør, der fører emnet ud af robotcellen hvorefter processen starter forfra. Robotcellen er omhegnet af en sikkerhedsafskærmning udført i aluminiumsprofiler