Special machinery build of standard components / Passion driven engineering

Koordinatsvejser

Maskinen er en koordinatsvejser med en x-, y-, z-portal med tandremsmoduler. Den er opbygget på en standard platform med et arbejdsområde på 1200 x 800 x 500mm hvorpå diverse fixturer kan monteres alt efter hvilke emner der skal håndteres. I denne applikation er koordinatsvejseren lavet med ultralyd til svejsninger i gevindindsatser i plastemner men den kan lige så vel produceres som en skruemaskine til iskruning i printplader. Maskinen leveres klar til brug for den specifikke opgave den er bestilt til at løse, men den kan også senere frit programmeres så der er mulighed for at programmere andre recepter ligesom diverse fixturer også kan monteres så de emner der bearbejdes kan ændres. Med andre ord; maskinen er sådan set et samlesæt der kan indrettes præcist efter behov. Koordinatsvejseren er designet på en hæve/sænkeenhed der sørger for korrekt ergonomisk arbejdsstilling og et lysgitter sørger for et sikkert arbejdsmiljø.

Vi har desuden specialiseret os i fremstilling og udvikling af ultralydshorn og fixturer til brug for svejsning og har opnået stort kendskab og know how gennem mange års produktion.